Creme de cerise

445,00 kr.
1
+
Tilføj til kurv

NORLIQ kirsebærlikør fremstilles efter skræddersyede principper 

Norliq kirsebærlikør er fremstillet efter nøje udvalgte principper, der sikrer et fremragende resultat. Til fremstilling af Creme de Cerise bruges kirsebærsorten Oblachinska. Denne sort er rig på syre, samtidig med at den har et højt indhold af sukker. Bærrene er modne i august måned, hvorefter de rystes af træerne og presses til saft. 

Den friske saft bringes til gæreing i temperaturstyrede tanke, der er nøje udviklede til formålet. Her bruges en special aromagær, der er med til at give likøren den særegne fylde og vinøsitet. 

Efter gæringen tilsættes ren alkohol af god kvalitet. Vinen køles ned for at få gærceller og partikler til at bundfælde, og sættes herefter til klaring. Efter klaring tilsættes ren kirsebærsaft, sukkerlage og et koncentreret udtræk af kirsebærstenens aromastoffer. Dette udtræk tilsættes for at koncentrere den autentiske smag af kirsebær i likøren. 

Hele denne proces resulterer i en ekstremt delikat likør med en karakteristisk smag af kirsebær. 

Serveringsforslag 

Creme de Cerise går godt til desserter, til kraftige oste, som ledsager til kaffen eller blot som den er. Allerbedst nydes den dog i godt selskab!